Jeg elsker at holde foredrag og stå på en scene. Det er faktisk det, jeg allerhelst vil, og jeg har været så heldig, at jeg har brugt det meste af mit voksenliv på en scene. Indtil videre har det taget mig rundt til 116 lande og 44 stater i USA.
Det har givet mig mulighed for at se verden og arbejde med de største, mest innovative virksomheder. Men det er ikke kun store virksomheder, der er også de små startups med de inspirerende ildsjæle, og sågar gadebørn i Afrika. Det har givet mig ballast til at kunne hjælpe dig og din virksomhed, med de udfordringer I har.
Når jeg har været træner, speaker, konsulent, coach og trusted advisor for store og små virksomheder i Danmark og i udlandet, har det altid været med fokus på at skabe forbedringer. Nu er jeg kommet i den alder, hvor jeg ikke gider forandringer, medmindre de er forbedringer – og jeg har udviklet en god sans for at kunne se forskellen.
Gennem årene har jeg siddet i mange danske og internationale bestyrelser, hvoraf flere som formand, bla. for den største internationale organisation for unge ledere og iværksætter JCI.
Det har budt på forhandlinger med mange af FN’s organisationer, ICC – International Chamber of Commerce samt regeringer og virksomheder i mange forskellige lande. Så om det er FN’s generalsekretær, en virksomhedsleder eller en lokal ildsjæl, der sidder på den anden side af bordet, så har jeg været der før.